OM VI ER TIDEN

 

Marts 2021


Først det vigtige:

Glædelig påske, gækkebrev, chokolade & pusteæg, samt ... det står med prikker, pas på det ikke stikker.


Dernæst til lidt om VI ER TIDEN der rigtig nok er sin helt egen genre. 


I sektion 1 lige nedenfor gengiver jeg nogle af de fine observationer et par af mine læsere har haft ved at læse bogen og som de efterfølgende har sendt til mig. Tusi de tak for det 💌

I sektion 2 svarer jeg på tre spørgsmål som man normalt svarer på når man skriver fondsansøgninger, hvilket jeg også er i gang med. Hvad hvordan og hvorfor. Med det in mente at i er læserne på en rig fond vil jeg prøve at begrunde hvorfor jeg har skabt det som læserne kalder ‘en forvirret og/eller krævende læsning.’

I sektion 3 findes en video fra udgivelsesdagen, hvor jeg første gang springer proppen.


SEKTION 1

LÆSER 
“Det er en meget spændende, smertefuld og krævende bog. Jeg læste et kapitel om dagen for at fordøje, mærke efter og spare på oplevelsen. Som at læse poesi. Jeg oplevede at rejse gennem tid og sted, i forskudt erindring mellem drøm og virkelighed.”

BOG BLOGGER 1
“Jeg skriver til dig for at bekende, at jeg efter at have læst 2/3 af din bog ikke er i stand til at anmelde den. Den er simpelthen for kompleks for mig. Jeg forstår den ikke og jeg har svært ved at se, hvilken målgruppe jeg kan anbefale bogen til. 

Det beklager jeg. 

Jeg beklager endnu engang, men jeg er ikke i stand til at sætte ord på min læseoplevelse.”

FORFATTER
“Jeg har aldrig læst noget der ligner det. Hvis jeg skal give det en genre er det en filosofisk fiktion. Jeg anbefaler at den udgives.”

BOG BLOGGER 2 gav mig 🌹🌹🌹 Anmeldelse kan findes gennem linket.


SEKTION 2 

HVORFOR

Bogen, VI ER TIDEN at være menneske, er som beskrevet på dens bagside en poetisk og filosofisk roman - en ikke helt almindelig heltehistorie - strukturelt båret af ni kapitler hvorigennem vi møder en, to, ni eller ti, atten eller nitten forskellige personer. Hovedpersonen som vi tror er én (hun ikke ‘kun en pige’ og hedder heller ikke Camilla) er i virkeligheden kun den samme hver anden gang, og beskrives kun i jeg form hver anden gang. Med det mener jeg at vedkommende i det første kapitel beskriver sig selv som en, men føler sig som to.

Disse møder, mellem andre og sig selv, der både er indre som ydre, går igennem ni forskellige og ikke umiddelbart sammenhængende møder med forskellige fiktive og virkelige steder og tidspunkter i ‘hovedkarakterens’ liv, der tilsammen er struktureret som en oroboros, hvilket er et alkymistisk evighedssymbol på en slange der bider sig selv halen. Fra den sidste sætning i kapitel 1/9 kan man for så vidt læse bogen forfra ved at gå videre til det første kapitel, 9/9. Man kunne kalde det en skæbnefortælling.

HVORDAN

Der er forsøgt en mening med gal-skabet. Når vi læser sidder vi med et tredimensionelt objekt og læser en todimensionel størrelse, alt imens hjernen former tre, fire og fem (etc) dimensionelle billeder og serielle sammenhænge. Med det har jeg prøvet at skabe en struktur der (beklager den lidt voluminøse og måske en anelse megalomanske sammenligning), til sammenligning med Dantes Guddommelige Komedie, hvor Dante selv bevæger sig igennem tre verdener, ni lag i helvedet, syv lag i skærsilden, og ni i himlen, i kronologisk tid nedefra og op, i stedet for bevæger læseren i både kronologisk og simultan tid hvilket i sig selv skaber sammenhænge der ligger lige udenfor og ved siden af det vi normalt refererer til med en narrativ. Jeg har i et kreativt samarbejde mellem den psykoanalytiske oplevelsesfilosofi og den matematiske kvantefysik, arbejdet med begreber indenfor ideen om identitet, det nære og det fjerne, re-re-re-repetition, paralleluniverser, (etc), for at vække følelser og minder der ligger udenfor det umiddelbart tillgængelige.

HVAD

At performe denne læsning (såvel som skrivning) er krævende og grunden til dette er at jeg ønsker at bevæge nogle tanke og hukommelses muskler der ligger lidt udenfor dem vi almindeligvis bruger. Ligesom vi strækker vores arme for at nå noget på den øverste hylde, ønsker at jeg at strække hvad det er der er det bindende indenfor natrativets fortælling, hvilket ultimativt er grundlaget for skabelsen af identitet. At lade det objektivt ukendte i os selv og i mødet med den anden/ det andet, få plads og vise sig sine egne subjektive spor. Som at følge en række af ni perler, med bind for øjnene, på en rød snor.

Det er en form for praktisk filosofi, at filosofere praktisk set. De ni niveauer, sfærer, tider fungerer simultant, i et koordinatsystem hvor den tænkende bevægelse igennem det skrevne ord, danner spor imellem de ni forskellige kapitler, der på en og samme tid er både en og ni tider. Det er på en og samme tid at se sig selv i øjnene samt at genopfinde sig selv.

Som teksten bliver mere og mere genkendelig, ligesom indenfor kunst og digtning, opstår et indre blueprint eller vandmærke, der alt efter hvilke pejlemærker vi hver især gebærder os med, giver den tilsyneladende generiske tekst en nedre og indre volumen, umiskendelig for hver enkelte læser. Historien bliver forståelig. Det krævende ved teksten er, hvordan lader vi hver især  lader os selv få adgang til dette?

TRYK på billedet og se VI ER TIDEN i BOG & IDE:

MIN NYE LEJLIGHED nu med møbler


SEKTION 3

Se min video fra udgivelsesdagen af VI ER TIDEN at være menneske

CHAMPAGNELYKKE 

🥂🍾

Tak fordi i læser med.

Kærlig hilsen
Camilla

CONTACT
camillahowalt@gmail.com

©️
www.camillahowalt.net

STUDIO LOCATION
Denmark

CONTACT
+45 3132 2155