At være en Tante

 

Februar 2021



På himlen flyver en lille gruppe af fugle på den der sporadiske og uforudsigelige måde som naturlige dyreflokke bevæger sig. Formationer der får en til at føle, at de hver især har indbygget en router der forbinder den enkelte til alle. Hvad fugle gør naturligt har mennesket lært sig teknisk.

VI ER TIDEN er skrevet på samme naturlige eller sporadiske måde som når fugle flyver i flok, men redigeret med den del af hjernen, som kaldes den tekniske. Konstruktionen og forbindelserne ligger som usynlige bindestreger igennem hele teksten.

En gråzone er kommaerne, som i stedet for et mellem mellem mellemrum, skrives med et tegn der med en lille prik og en streg, som et kvindeben og fod, blødt buet, skødesløst hænger ned under linjen og forkynder en pause. Hist og pist og tænder kastet ind i munden. I talen. Min bog er skrevet i taleform. Den har sin egen rytme. Den taler i ryk, til dig, der lytter. 

Mandag den 1/3 er dagen hvor jeg ser den færdige bog for første gang. Den ser fin ud, har jeg hørt, men jeg må vente med at røre den og tage bogbindingen ind med mine sanser. Jeg har ikke let ved at være så langt væk fra produktionsrummet. Jeg ville gerne have været med til trykstart. Hvad der bliver en overraskelse for jer bliver også en overraskelse for mig.

Den 3/3 flytter jeg permanent til Malmø. Jeg har fået en praktikplads på Inter Arts Center, men søger stadig arbejde og en atelier plads. Hvis nogen er bekendt med noget, må i gerne tage kontakt. Tak! 

Derudover søger jeg flere anmeldere til min bog - hvis nogen kender nogen der vil være interesseret i at læse en poetisk filosofisk fiktion, vil jeg gerne høre fra dem. Forlaget sender i så fald et anmeldereksemplar, hvoraf jeg har syv ud af ti tilbage.
 
Hvis i har nogle spørgsmål eller er interesseret i at høre mere om min bog, lyd eller billeder, er i velkomne til at tage kontakt!

Tak fordi i læser med.

Kærlig hilsen,
Camilla

SUBSCRIBE & CONTACT
camillahowalt@gmail.com

©️
www.camillahowalt.net

STUDIO LOCATION
Denmark

CONTACT
+45 3132 2155